Visualiser og nå dit mål

Børn og skærme

skaermbillede-2017-01-18-kl-21-17-12

Åhåh. Vores fire-snart-fem måneder gamle Jordan er vældig interesseret i fjernsynet. Det har farver og lyser og kommentatoren råber i spænding og publikum jubler, og det bliver ved, hele dagen. Det kører hele tiden hjemme hos os, Dian sover godt med en fodboldkamp kørende og jeg har allermest lyst til at smide det ud af vinduet. Sådan, hov, der røg fjernsynet. Men så kender jeg to papegøjer (mine) som også ville ryge ud af vinduet. Så det kører bare, hele dagen. Forestil dig lige, hvor meget larm der er hjemme hos os: to papegøjer, fodbold om dagen, football om natten, baby der snakker, snorker eller græder og føntørrer der kører for at berolige baby. Haha vi har lært at sove fra det hele, trætte som vi er, men stakkels vores gæster.

Nå, skærme. Nogen siger, at børn bliver passive og dovne og ikke udvikler empati. Andre siger, at de må lære at bruge teknologien, for at indgå i samfundet, og at iPads etc. er et redskab til at lære barnet at udfolde sig kreativt. Jeg må indrømme, at jeg har trøstet Jordan med lidt Madagscar på Netflix. Bare et kvarter, hvor han havde ondt i maven og sad på mit skød og blev distraheret.

Den her undersøgelse som er skrevet om på nordicparenting.dk (thank you!), giver en evidensbaseret guide til skærmtid efter alder:

Børn under 18 måneder: Bør IKKE bruge skærme til andet en videokommunikation med fx bedsteforældre.

Børn fra 18-24 måneder: Man kan godt introducere skærme, men bør sidde sammen med børnene, når de bruger dem. De bør ikke bruge dem alene.

Børn mellem 2 og 5 år: Max 1 time om dagen. Begræns gerne brug af høj-tempo spil og apps med meget distraherende indhold. Hold meget gerne måltider, sengelægning og legetid fri for skærme. Brug ikke skærme en time inden sengetid, da det risikerer at forstyrre børnenes nattesøvn.

Børn mellem 6 og 18 år: Sørg for at have fuldstændigt faste rutiner for, hvor meget børnene må være på og hvilke programmer de må bruge for at undgå, at børnene bliver “afhængige”. Hav konsistente regler for omfanget af skærmbrug (som tager hensyn til børnenes alder). Begræns børnenes brug af skærme op til sengetid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Visualiser og nå dit mål