Far tog guld med hjem

First night out

hornsleth

Egentlig ville jeg bare afsted en lille time. Lige sige tillykke til den smukke birthdaygirl og se de andre cheerleaders, og så hjem igen til lillemand og farmand. Men om fredagen fik jeg sådan en lyst til en rigtig fødselsdagsfest. Til rigtigt at være med, ikke bare stikke hovedet ind ad døren. Jeg elsker mit nye liv som mor (og det er virkelig et nyt liv), men jeg går glip af meget, når jeg ikke er med. Til cheerlead træning kan jeg ikke rigtigt snakke og grine med, for jeg sad derhjemme med lille Jordan på armen. Vi lærer bare hinanden meget bedre at kende sådan en aften. Det er noget andet end til træning, hvor jeg er træt efter en lang dag. Hovedet er fyldt af dansetrin og jeg har egentlig ikke overskud til at tage initiativ til at være social, det bliver hurtigt kun til småsnak. Sikkert også fordi jeg tjekker telefonen hvert minut, for hvis nu Dian har ringet, fordi Jordan er ved at dø af sult!

Åh og så havde jeg også savnet at dresse up, altså ikke bare gå i bad eller bruge oilpulling og tandtråd – hvilket ellers, i mit nye liv, virkelig også er et lækkert privilegie. Så jeg var sådan “skaaaaat? Må jeg ikke godt gå ud, sådan rigtigt?” Og han kunne selvfølgelig ikke sige nej, eftersom han er ude hver weekend, fordi der lige er noget der skal fejres. Mermaid Bowl og den slags. Jaja. Men alligevel.

Det var lidt kaotisk at komme afsted. Det er begrænset, hvad jeg kan passe efter min graviditet, og så skulle Jordan skulle lige lære flasken og da jeg skulle ud af døren, var mine højhælede støvler væk. Som i helt væk, og de kan have været væk siden starten af min graviditet – jeg ville ikke have opdaget det. Nåmen så køber jeg bare nogen på vejen.  Men det eneste der var åbent var Føtex, og alle deres sko var grimme. Nå, grimme støvler eller Nike? Nike blev det. Det regnede, så mine sneakers blev våde, og gæt om jeg er syg idag. Og så fór jeg vild, som altid, og måtte ringe et par gange til Dian. Jeg tror, han er lidt træt af at skulle vise mig vej hele tiden. Eller, han siger han er træt af det, så. Men jeg har prøvet 1000 gange at lære at finde vej (mere om det en anden gang). Alternativt må jeg bare blive hjemme altid.

Jeg nåede frem og havde en vildt sjov aften. Danse, danse, danse (jeg sad ikke engang og kiggede på billeder af min lækre baby hele aftnen! Men jeg snakkede selvfølgelig om ham..)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Far tog guld med hjem