Ulighed

onaplate-ulighed

ulighed-to

ulighed-tre

ulighed-fire

En helt vildt fin og meget simpel forklaring på ulighed og social arv af tegneren Toby Morris. Jeg er ikke forkæmper for lighed. Vi skal ikke trække hinanden ned i lighedens navn. Vi er bare forskellige og har forskellige værdier og drømme. Det handler heller ikke i høj grad om hvem der har penge og hvem der ikke har. Dian og jeg er begge på SU med baby, og vi klarer os godt. Og prøv engang at fordele alle pengene i DK fuldstændig lige. Efter et år er uligheden tilbage. For nogen sparer på pengene, nogen bruger dem på cigaretter og øl og andre bruger dem til at starte en virksomhed for. Jeg tror heller ikke, at alle der har succes, har det på andres bekostning (selvom der selvfølgelig er nogle sørgelige undtagelser). Ingen grund til at bekæmpe dem, der klarer sig godt. Det er ikke deres skyld, at andre ikke klarer sig ligeså godt.

Det var alt det, jeg synes vi ikke skal gøre ved ulighed. Det jeg synes vi skal gøre, er at lade os inspirere af dem der har succes og takke for dem, der skaber arbejdspladser og vækst i samfundet. Og når vi klarer os godt, skal vi være taknemmelige. Takke for det og give Gud, vores forældre, vejret og alle der har haft indflydelse på vores vej den ære de fortjener. Det samme når det går skidt. Vi har ikke indflydelse på alt. Alt er ikke vores egen skyld eller fortjeneste. Omvendt har vi selvfølgelig ansvar overfor os selv for at gøre vores bedste.

Verdens lykkeligste

dkhappyVi er det lykkeligste folk i verden. Det er almindeligt kendt og noget mange af os (I know I have!) har klappet os selv på skuldrene over. Vi har fat i den lange ende, we got this, vi lever levet bedre end alle andre. 

Men har I nogensinde læst undersøgelsen? Det er ret nedslående i forhold til forventningerne. Altså, nu er jeg ikke forsker. Men med den lille smule videnskabsteori jeg har været igennem, vil jeg sige, at det er en fejlkonklusion, at påstå at undersøgelsen viser, hvem der er de lykkeligste. Den viser nærmere, hvem der har det mest komfortabelt.

Kan vi blive enige om, at man godt kan være lykkelig, selvom man lever ukomfortabelt? Det er ikke altid (!) komfortabelt at rejse og opleve verden, men jeg vil vædde på at oplevelserne og minderne er lykkelige. Det er heller ikke altid vældig komfortabelt at hjælpe andre, men hvor har man det godt bagefter. Undersøgelser viser også, at det kan betale sig at gøre ukomfortable ting som at træne, fordi det øger lykkefølelsen generelt.

Vi kan egentligt også forestille os mennesker som lever vældig komfortabelt, men overhovedet ikke er lykkelige. Måske fordi de er ensomme eller keder sig eller ikke kan finde mening i livet.

Okay, det blev et lidt nedern indlæg. Det var ikke meningen. Jeg ville bare minde mig selv og dig om, at selvom vi har skabt et komfortabelt liv i Danmark, kan vi stadig lære en masse af alle de andre måder at leve på i verden. Og opmuntre os til ikke at settle ved det komfortable, men stille spørgsmålstegn til lykken, meningen med livet og måden vi lever på. Der er mere og bedre derude.

Værdighed og kontanthjælp

IMG_4751

Værdighed. Ordet bliver smækket på bordet som det ultimative trumfkort. Et sikkert vinderargument, hvis nogen vover at mumle at kontanthjælpen måske også er rigeligt høj eller bliver givet til for mange. Eller hvis nogen stiller spørgsmål til om mindstelønnen er så høj, at den ekskluderer mennesker fra arbejdsmarkedet. Mennesker som droppede ud af folkeskolen, ikke læser godt nok til at tage en uddannelse, generelt har problemer i livet. De har ikke kompetencer til et job til mindstelønnen og sidder derfor fanget i kontanthjælpssystemet. Ikke fordi de ikke kan arbejde, men fordi de jobs de kunne udføre ikke findes i Danmark. Mindstelønnen er simpelthen for høj til den slags jobs. Hvis den blev sænket, ville det åbne for en masse jobs i servicebranchen, fx afhentning af rensetøj på hoteller. Jamen værdighed. 

Skal vi snakke om værdighed? Det er enormt værdigt at arbejde. Også hvis man er overkvalificeret til jobbet. Også hvis jobbet er langt væk. Også hvis det ikke er drømmejobbet. Selv hvis mindstelønnen blev sat ned til 60 kr/time. Selv hvis det er et lortejob og arbejdsvilkårene er ringe. I så fald kan vi snakke om at arbejdsgiveren er en uværdig chef. Men lønmodtageren, som gør sit arbejde, har helt sikkert sin værdighed i orden.

Don’t be that guy. Lad være med at snakke om offentlige ydelser som det eneste værdige. Det er godt at gøre sit arbejde. Hvis vilkårene er for dårlige, er løsningen ikke offentlig forsørgelse.

Hvad er sundhed for dig?

lovewhatyoudo

Et godt liv kommer i mange buksestørrelser og former. Selvom det indimellem kan føles som om, at det er dig der skal passe ind i et begreb om sundhed, er det faktisk begrebet om sundhed der skal tilpasses dig.

Jovist, der er mange helbredsmæssige og økonomiske fordele på et samfundsmæssigt plan, ved at vi lever sundt. Men i sidste ende er din krop og dit liv netop DIT. Ingen fedt- og sukkerafgifter, ingen kampagner eller kageordninger kan tage din frie vilje fra dig. Du har (som du ved, men måske har glemt) ret til at leve usundt, lige så meget som du har ret til at leve sundt.

Dette indlæg er ikke et forsøg på at kæmpe for usundhed. Det er en kærlig påmindelse om hvem der bestemmer over din sundhed. Hvordan du vil leve, bør først og fremmest være bestemt af dine værdier og overbevisninger. Hvis kostrådene og den seneste forskning er i fin tråd med det, der er vigtigt for dig, så er det ganske fint. Hvis du hellere vil danse end løbe, så er livet for kort til ikke at gøre det. (Tro det eller ej, man behøver faktisk ikke at løbe, selvom resten af Danmark gør det!) Det kan også være du ligesom mig ikke nyder at løbe, men sætter pris på udholdenhed, og derfor vælger at gøre det alligevel.

Verden er fuld af fantastisk gode og elendige råd om, hvordan vi bør spise, sove, dyrke motion etc. Sæt det til side for en stund, for at mærke, tænke eller prøve efter. Det må være rimeligt, når det netop handler om din krop og dit liv. Hvordan vil du leve dit liv?

Who’s responsible? Klimaforandringer

climate

Hvem er the bad guys, hvem er ofrene og hvem skal rydde op efter klimaforandringerne? Greenhouse Development Rights har lavet en model, som viser hvor stort et ansvar de enkelte lande har for at afhjælpe klimaforandringer. Ansvaret er målt og fordelt efter:

  1. De enkelte landes kapacitet, altså hvor rigt landet er
  2. Landets historiske ansvar, så landene skal betale efter hvor store mængder drivhusgasser de har udledt siden 1990 (det år man officielt anerkendte, at klimaforandringerne er menneskeskabte)
  3. At alle lande får ret til udvikling

Ud fra denne måling har Danmark et ansvar på 0,38%. Det betyder at Danmark bør betale 6-12 milliarder hvert år. Det er ikke mere end vi gav indtil 2001. Dengang gav vi 1% af BNP til bistand og var på vej mod 0,5% mere til klima og fred.

Har den enkelte også et ansvar, når det gælder klima? Eller er det kun statens ansvar? Nogen mener den enkelte har et ansvar for at hjælpe andre mennesker globalt. Andre mener den enkelte kun har et ansvar for dem tæt på, fx nationalt (danskere) eller følelsesmæssigt (børn og venner). Filosof Peter Singer siger at uanset hvad, vil langt de fleste dog sige, at vi i hvert fald er forpligtede til ikke at gøre andre mennesker ondt.

I dag er vi forbundet til andre mennesker jorden rundt på en måde vi ikke før havde kunnet forestille os. Ifølge WHO har den globale opvarmning alene i 2004 forårsaget 140.000 dødsfald. Det svarer til at klimaforandringerne, hver uge, forårsager lige så mange dødsfald som terrorangrebet 9/11. Det er altså en kendsgerning, at vi gør andre unødigt ondt. Fx når vi køber mere mad end vi spiser, køber tøj vi ikke bruger og vælger oksekød frem for kylling. Derfor ser det ud til at vi har en moralsk forpligtelse til at stoppe med at gøre andre mennesker ondt og kompensere for den skade vi allerede har gjort dem.

Dog kan min og din indsats alene ikke gøre meget overfor klimatruslen. Det kræver en meget større koordineret indsats. Vi skal heller ikke ofre så meget i miljøets navn, at vi går på kompromis med vores helbred eller livskvalitet. Det er vanskeligt at svare på, hvor mange kg CO2 livskvalitet er værd. Peter Singers argument forpligter sig heller ikke på, at vi skal give afkald på noget der er moralsk sammenligneligt med effekten af klimaforandringer. Det vil sige at du og jeg forpligtet til at gøre noget, selvom vi måske ikke er forpligtede til fx at lade være med at rejse.