Er du sukkerafhængig?

Visualiser og nå dit mål

dag

Vil du gerne have de bedste odds for at nå dit mål? Det kræver et godt stykke arbejde fra din side, og visualisering kan hjælpe dig til at klare det. Det er nemt at visualisere, faktisk gør vi det hele tiden uden at tænke over det. Vi forestiller os, hvordan dagen bliver og hvad vi gerne vil have gjort. Men det er ikke ligemeget, hvad vi visualiserer.

Du har sikkert hørt, at du skal forestille dig, at du har nået dit mål. Virkelig mærke efter, hvordan det føles i kroppen og hvilket humør du er i. Det påvirker kroppen, og du bliver sikkert rigtig glad, stolt og motiveret til at gå i gang. Dejligt! Nu har du et mål, du ved hvad du vil. Du har sikkert læst mange steder (også fra os), at du skal blive ved med at fokusere på slutresultatet og visualisere det. Men undersøgelser viser faktisk, at det kun er godt, hvis man allerede har nået målet før – for så ved man allerede, hvad det kræver at nå i mål. Er det derimod et helt nyt mål, er der mindre sandsynlighed for, at du kommer i mål, ved at visualisere det.

Problemet er nemlig, at ved at forestille dig det nye mål, får du belønningen, før du har skudt bjørnen. Du forventer succes her og nu, fordi dine tanker har fået din krop til at føles som om, du allerede har nået målet. Og når faldgruber og udfordringer dukker op, bliver du nemt slået ud, fordi du ikke så dem komme. Det kan virke overvældende og demotiverende.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at visualisere processen i stedet. Hvis du fx vil tabe dig 10 kg, så forestil dig, hvad du vil handle ind, hvad du vil spise, når sukkertrangen melder sig på vej hjem fra arbejde og hvornår du får tid til at træne. Så sætter du dig selv op til succes, og belønningen behøver du ikke længere nøjes med at forestille dig – den kommer helt af sig selv, mens du klarer alle udfordringer!

Hvis du gerne vil læse flere indlæg som denne, så følg med på Slanke Apps facebookside. Der kommer et nyt indlæg hver tirsdag, det er mit nytårsforsæt. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du sukkerafhængig?