Søvnstatus

Er du sukkerafhængig?

skaermbillede-2016-11-28-kl-13-12-32

Er du sukkerafhængig? Ikke ifølge Morten Elsøe, bachelor i Molekylær medicin. Selvom afhængigheden af sukker unægteligt kan virke meget virkelig og meget påtrængende, er der ikke videnskabelig evidens for den. Men selvom der ikke er evidens for, at vi ligefrem kan blive afhængige af sukker, er det stadig meget vanedannende. “Man er ikke afhængig af madvarer, men af madvaner” skriver Elsøe og påpeger, at det handler om adfærd frem for stofafhængighed.

Du er ikke sukkerafhængig, så langt så godt. Men måske har du en vane, du ønsker at ændre. Det har videnskaben heldigvis gode råd for, her er tre af dem

1. Lav en hvis-så plan. I stedet for at have en plan om “ikke at spise slik”, så lav en plan der hedder “hvis jeg får lyst til slik om eftermiddagen, så spiser jeg et stykke frugt” eller “hvis jeg får lyst til slik, så laver jeg en lille portion og spiser kun den”. På den måde har du en konkret strategi og er ikke magtesløs overfor lysten og vanen.

2. Lav en plan B. Når du alligevel falder i den dårlige vane, er det slet ikke så slemt, hvis du har en plan for at komme videre derfra. Det kunne fx være, at “hvis jeg falder i, så vil jeg ikke vente til dagen efter med at komme op på hesten igen.” Det styrker din adfærdsændring meget mere, end at slå dig selv i hovedet eller give helt efter.

3. Tilgængelighed er afgørende. Madforsker Brian Wansink fandt i et forsøg, at vi er tilbøjelige til at spise dobbelt så meget slik, hvis det står i en skål på bordet foran os end hvis det står et andet sted inden for to meter. Det er en simpel måde at hjælpe dig selv til at bryde vanen på. Det nemmeste for dig, vil selvfølgelig være, hvis slikket slet ikke får lov at komme ind ad døren. Her tænker vi igen i vaner – hvor plejer du at købe det? På vej hjem fra arbejde? Kan du undgå at gå forbi butikken på vej hjem? Eller samle de daglige indkøb til én dag i ugen, så du mindsker antallet af gange du må forbi slikafdelingen på vej til kassen?

Jeg skrev det her indlæg for min Slanke Apps facebookside. Slanke App er en visuel kalorietæller, som kan hentes gratis i App Store. Selve kalorietælleren er helt gratis, og hvis du vil, kan du købe guldabonnement for 49 kr/måned eller tre måneder for 37,67 kr/måned, hvor du får mere ud af app’en. Find den i App Store og følg med her for flere Slanke App indlæg. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnstatus