Hvilken sundhedstype er du?

Følelser vi spærrer inde

img_4423

Vi er glade herhjemme. I hvertfald mig og Dian. Jordan på fem uger har stadig hele følelsesspektret intakt og laver alverdens fine grimasser og lyde. Men mig og Dian, en af de ting vi faldt for ved hinanden, er hinandens smil og positive attitude. Vi elsker smilende mennesker, positive typer. Dybest set tror jeg ikke, der er grund til at være andet end glad. For hvis du ikke er glad, så gør noget ved det. Hvis du ikke kan gøre noget ved det, så led efter solstråler, hold ud og lad være med at være ked af det, når det alligevel ikke hjælper. Hvis du kan og vil gøre noget ved det, men ikke gør det, så kan du slet ikke tillade dig at være ked af det. Det virker for os, indtil 

jeg opdagede at ligeså vilde vi er med hinandens smil, ligeså frastødte bliver vi af hinandens brok og tårer. Vi spærrer begge to triste følelser inde. Og vi kan lide det. Og vi kan lide det ved hinanden. Men det er jo (!) ikke særlig sundt. Jeg tror endda det kan være ødelæggende for et forhold. For hvis jeg nu bliver ked af det og ikke bliver trøstet, fordi jeg ikke rigtigt viser det og fordi Dian ikke rigtigt vil se det, så bliver jeg bare vred i stedet (haha vrede indespærrer ingen af os), og så bliver han bare vred og træt af mig. Og alt jeg havde brug for til at starte med, var et kram.

Så nu prøver vi at lære det. Jeg tvinger ham til at tale og fortælle, når noget gør ham ked af det, og jeg tvinger ham til at kramme mig, når jeg er ked af det. Jaja, det er mere tortur end det er psykoterapi, men det fungerer. Og jeg vil så gerne at lille Jordan bliver en glad dreng, men også en dreng der er fuldstændig tryg, fordi han ved, at han bliver trøstet når han er ked af det, og at det er okay alt sammen. Jeg kan selv huske situationer, hvor jeg havde brug for et kram som lille, men ikke kunne bede om det. Mand, jeg har en god håndfuld dårlige vaner, jeg ikke vil give videre! Det er lige før vores store og indgribende sundhedssystem burde indføre forebyggende behandling til fostre. Sådan et 9-måneders fix-your-problems forløb til den gravide, så den søde lille baby ikke bliver ligeså skør som sin mor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken sundhedstype er du?