Samsovning?

Samsovning er “kun for svage og dovne mødre uden rygrad og disciplin”, “enormt vigtig for barnets emotionelle udvikling, fordi det giver hud-mod-hud kontakt og tryghed”, “pissehyggeligt” og “pissefarligt”. Altså jeg ved det ikke. Det anbefales jo ikke. Men Jordan sover max 20 minutter ad gangen for tiden, og det er kun, hvis han ligger ved os eller vi går med ham i barnevognen. Så jeg har de sidste nætter ligget med en baby i vores seng, der endelig sov bare lidt, og alligevel ikke kunne sove, fordi jeg bekymrede mig for om det øgede risikoen for mit værste mareridt, vuggedød. Sidst jeg sov, havde jeg mareridt om at jeg troede han var død, åhhhh. Men så læste jeg den her artikel fra Jordemoderforeningen, om at anbefalingen ikke bygger på tilstrækkelig evidens. For det første var der ikke mange undersøgelser om samsovning og vuggedød – forståeligt, eftersom det er et enormt følsomt emne og fordi det heldigvis sker sjældent. For det andet viste nogen af undersøgelserne at der ikke var øget risiko og nogen viste, at der kun var øget risiko, hvis forældrene røg. Så det jeg forstod, var at hvis vi ikke ryger, ikke drikker alkohol eller tager medicin, og hvis Jordan ligger uden pude og bamser (som kan forhindre ham i at dreje hovedet for at gylpe), hvis han ikke ligger i midten,  har sin egen lille babydyne og noget der skærmer ham fra at falde ud af sengen, så er der ikke større risiko for at det går galt. Det beroligede i hvert fald mig, jeg sov godt i nat – 20 minutter ad gangen og med en lille pippende baby ved siden af. Jeg troede ikke det ville være så hårdt at blive mor. Der er så sindssygt mange bekymringer. Vi var til en vens 25års fødselsdag for ikke så længe siden, og hans mor sagde at bekymringerne aldrig forsvandt. Lige hvad du gerne vil høre, når du kører på to timers søvn på fem døgn haha. Ingen udsigt til bekymringsfrie nætter, hverken nu eller nogensinde haha.