Værdighed og kontanthjælp

Værdighed. Ordet bliver smækket på bordet som det ultimative trumfkort. Et sikkert vinderargument, hvis nogen vover at mumle at kontanthjælpen måske også er rigeligt høj eller bliver givet til for mange. Eller hvis nogen stiller spørgsmål til om mindstelønnen er så høj, at den ekskluderer mennesker fra arbejdsmarkedet. Mennesker som droppede ud af folkeskolen, ikke læser godt nok til at tage en uddannelse, generelt har problemer i livet. De har ikke kompetencer til et job til mindstelønnen og sidder derfor fanget i kontanthjælpssystemet. Ikke fordi de ikke kan arbejde, men fordi de jobs de kunne udføre ikke findes i Danmark. Mindstelønnen er simpelthen for høj til den slags jobs. Hvis den blev sænket, ville det åbne for en masse jobs i servicebranchen, fx afhentning af rensetøj på hoteller. Jamen værdighed. 

Skal vi snakke om værdighed? Det er enormt værdigt at arbejde. Også hvis man er overkvalificeret til jobbet. Også hvis jobbet er langt væk. Også hvis det ikke er drømmejobbet. Selv hvis mindstelønnen blev sat ned til 60 kr/time. Selv hvis det er et lortejob og arbejdsvilkårene er ringe. I så fald kan vi snakke om at arbejdsgiveren er en uværdig chef. Men lønmodtageren, som gør sit arbejde, har helt sikkert sin værdighed i orden.

Don’t be that guy. Lad være med at snakke om offentlige ydelser som det eneste værdige. Det er godt at gøre sit arbejde. Hvis vilkårene er for dårlige, er løsningen ikke offentlig forsørgelse.