Nybagte forældre ved ikke bedst selv

Noget jeg igen og igen har fået at vide som gravid og nu, nybagt mor, er at forældre ved bedst selv. Helt intuitivt ved de hvad deres barn har brug for.

Det lød betryggende, da jeg havde læst en frygtelig masse om graviditet og ligeså meget om børneopdragelse, men ingenting om det derimellem – babyer. Det lød lovende, da jeg lå med en lille baby på maven for første gang. Men når jeg går rundt og vugger og “shhhhjjj”er og ammer og skifter lange timer ud på natten og intet virker, SÅ ønsker jeg instinkter og intuition langt væk. Er jeg en dårlig mor, fordi jeg ikke bare ved hvad der skal til, for at trøste mit barn?

Jeg googlede det. Svaret er nej. Det er intuitivt at ønske at berolige sit barn. Det er ikke intuitivt at vide hvordan.

Vi bliver bedre til vores lille Jordan herhjemme og finder litteratur, for at lære at berolige ham. Det går fremad. Men mit ønske til jer, der kunne finde på at sige at kommende forældre nok skal finde ud af det hele og ved bedst selv. Don’t. Det gælder sikkert på den lange bane, når forældre kender deres børn ind og ud, og børnene ikke længere . Men babyer behøver ikke græde hele natten, fordi nybagte forældre selv skal vide bedst. Forældre behøver ikke rive håret af sig selv i frustration over, at de fejler til noget, som omverdenen har fortalt dem sidder på rygraden af alle gode, empatiske, duelige forældre. Del i stedet dine dyrtkøbte erfaringer. Fortæl om dine lange natlige køreture, for at få din baby til at falde til ro. At du lod ham sove i liften ovenpå vaskemaskinen. At du begyndte at støvsuge om natten, købte en vugge eller sang introsangen til Paradise, som du så under graviditeten. Hjælp.