Lad ikke karriereplanen lede dig

Motivation er ikke nok

cheering

“Jeg har mistet motivationen” er oftest den forklaring og ærgrelse jeg hører fra mine venner og mine egne læber, når et personligt mål er gået i stå. Motivation er skønt! Det kan give dig den selvtillid der er nødvendig for at turde springe ud i noget nyt, få dig til at drømme og til at gå i gang. Men den slags motivation er ikke en konstant kilde og afhænger ofte af dit humør og overskud. Når hverdagen rammer, har du brug for noget andet og mere end motivation for at overvinde dig selv og gøre det, du vil. 

Faktisk dropper 50% af de, der starter et nyt træningsprogram indenfor de første tre uger. Hvordan kan vi blive den bedre halvdel af statistikken? En stærk strategi er, at vælge en træningsform fx, som du nyder (eller tror du vil nyde). En træningsform du i bund og grund holder af. Så er du allerede godt på vej i mål.

For det første, fordi det gør det mere sandsynligt at du holder ved og når at opbygge en vane, en rutine, omkring din træning. Du kommer afsted, selvom det regner, du har haft en dårlig dag eller mistet motivationen – simpelthen fordi det er en del af din hverdag. Og hvis du har en dårlig uge, hvor du ikke kommer afsted, er der større chance for at du ugen efter kommer op på hesten igen.
For det andet, fordi en træningsform du nyder, er motivation i sig selv. Men motivation, er det ikke en kort og uholdbar affære? Denne form for motivation er langt mere stabil og belønnende. De hjernesystemer der forbindes med en indre, subjektiv tilfredsstillelse aktiveres nemlig i højere grad, når motivationen kommer fra glæden ved at gøre noget, end når motivationen skal bæres af noget udefra (fx “nu skal vi have den sommerkrop”).

Nyd dit personlige mål og hav en rigtig dejlig sommer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad ikke karriereplanen lede dig