Farmand på banen

Rygsmerter?

skaermbillede-2017-01-20-kl-21-58-17 skaermbillede-2017-01-20-kl-21-57-36

Vi prøver noget nyt, og krydser fingre! Jordan vil ikke ligge på højre side (betyder: han kan ikke spise af mit venstre bryst og det er ved at eksplodere, mens det højre bare bliver større og større, fordi det skal kompensere). Så jeg gjorde, hvad jeg altid gør, når jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre: jeg googlede det. Jeg fandt frem til din-børnekiropraktor.dk og de er virkelig et besøg værd! Motorik, do’s and dont’s, hjælp, det hele!

Jeg kom frem til, at Jordan måske har ondt i ryggen, for han vil jo kun ammes ved det ene bryst, vil ikke ligge selv, men være i arm/bevægelse konstant, trækker hovedet meget bagover, græder meget, har svært ved at falde i søvn og vågner hele tiden og han er ofte frustreret når han spiser. I hvert fald skynder vi os til en kiropraktor og håber alt hvad vi kan. Det vil være fantastisk hvis han blev gladere, kunne rumme flere indtryk (hvis han har smerter, orker han ikke meget socialt), spiste og sov godt igen.

Åh og jeg er bange for, at det er vores skyld! I hvert fald, har vi siddet alt for meget med ham. Han er kun knap fem måneder og kan ikke sætte sig op selv endnu. Men han vil så gerne være med og er i godt humør når han sidder hos os, så vi har siddet med ham på skødet, båret ham rundt i bæresele og på skulderen. Hans muskler er ikke stærke nok til at støtte rygsøjlen ved lodret belastning, så han bør først sidde op, når han selv kan sætte sig op. Ved transport skal han selvfølgelig sidde op, og når han spiser er det okay, men kun 10-15 minutter ad gangen. Avavav, jeg har så dårlig samvittighed. Hvorfor følger der ikke en manual med, når man bliver mor? Og hvorfor må butikker sælge gåstole, bumbostole, skråstole og alt muligt andet, der ikke gør noget godt (tværtimod)?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farmand på banen