Jeg har fravalgt barsel

I love my baby. But I love my sanity too. Det citat faldt jeg over engang, og det passer virkelig godt på mig. Jeg elsker at være sammen med Jordan, og fordi han er min baby er jeg sammen med ham 23 timer i døgnet (far går ofte en tur med ham, så jeg har en times tid til cheerlead træning, et laaangt bad eller en strøgtur). Men jeg ville ikke have ham som job. Ikke fordi jeg ikke kunne få tiden til at gå med det, haha! Han får al min tid, for det har han brug for, dag og nat. Men der er jo den vildeste symbiose mellem mor og baby, og nogen gange glemmer jeg at vi ikke er samme person (haha mere om det en anden gang). I alle (sunde) forhold er der et pendul der svinger mellem afstand og nærhed. Jeg har brug for den der balance, den der afstand og plads til at være mig selv, så jeg ikke bare lever mit liv gennem ham. Det ville også være en alt for stor byrde at lægge over på sit barn, hvis han skulle udfylde alle mine behov, underholde mig og min nysgerrighed, være den eneste “genstand” for min beundring og opmærksomhed, det kan intet menneske holde til, ikke engang en baby. Så afstanden får jeg, ved at fortsætte mit studie. Når han sover, skriver jeg opgave og læser. Det er selvfølgelig ikke nemt, der er meget lidt søvn og rigtig mange pligter, men jeg ville ikke have det anderledes. Og det går da, so far. Eller, det får vi at se, om det gør. Jeg afleverede en tolv-siders eksamensopgave for et par uger siden og skal til eksamen på fredag. Wish me luck and lots of sleep.